Ingen penge på spil
At slå huset er en endeløs og håbløs mission. Du er oppe imod knivskarpe algoritmer, der bygger på gigantiske datasæt, og som altid vil være ét skridt foran dig.
Hos SPIGA har vi opgivet at slå huset, men har på samme tid udviklet et alternativ, som kan give samme sjove kick, som når man spiller med rigtige penge.
Vi har fjernet fokus fra idéen om at blive rig og berømt på betting, og i stedet stillet skarpt på socialt fællesskab, indbyrdes konkurrence og den stærke følelse af at slå sine venner.
Spar din penge på spil, brug dem med folk du holder af, og hold fast i din passion for sport med SPIGA.
Her vinder huset aldrig
Sport skal rime på glæde, fælleskab, begejstring, konkurrence og passion. Sport skal ikke rime på en opsparing med hul i, en knude i maven og en frygt for at tabe penge, man ikke har råd til at miste.
På de grundlag er SPIGA blevet til. Vi har skabt et gratis og socialt alternativ til betting, hvor du som bruger aldrig skal have penge op af lommen. Hos SPIGA handler det ikke om at blive millionær på sit næste bet, men om at slå sine venner i, hvem der er den bedste til at gætte det næste udfald.
Vores vision er at skabe et digitalt univers, der bygger på tre ben; en passion for sport, et socialt fællesskab og en gamificeret spiloplevelse. Hos SPIGA er det ikke huset, men dig og dine venner, der vinder.
Velkommen til SPIGA.
Opret turnering og invitér
På SPIGA kan man ikke spille alene, men kun i fællesskab med andre.
Tag teten og invitér dine venner, dit fodboldhold eller nogle helt andre til din nye turnering. Du sætter præmissen for turneringen ved at angive liga, bestemme varigheden for turneringen, hvor stor indsatsen skal være, og hvem der skal deltage.
Du kan også deltage i andres turneringer, og faktisk være aktiv i så mange turneringer, som du har lyst til. Du er først ude af en turnering, når den slutter, eller hvis du løber tør for coins i den pågældende turnering.
Jo mere du vinder, desto højere level kan du komme i. Og jo højere level, desto flere SPIGA-turneringer kan du deltage i.